Kvajepokalen 2014

Endnu en gang fik jeg den udsøgte fornøjelse at uddele den berygtede og vistnok uønskede vandrepokal, som alle frygter at få. Et ægte bevis på at ens bommert har præsteret at overgå dem alle!

Det er også derfor det er så fornøjeligt at nævne alle kandidaterne til pokalen og se frygten i deres øjne, for til sidst at afsløre mesteren over dem alle, og se hans/hendes lidt trælse blik men også det smørrede og tilfredse smil som afslører en sand overlegenhed ud i kunsten at kvaje sig på mesterlig vis J

I år var der en del kandidater, blandt andet Frank Hansson som var ude og prøve kræfter af med sin Y60’er i dette fantastiske terræn. Det resulterede i en del fastkørsler, hvor undertegnede blev indblandet. Så tæt på lukketid som muligt kom sønnemand nemlig forbi og fortalte at far Frank var kørt fast ude i terrænet, men på det fornuftige spørgsmål ”hvor er du?” lød der blot et ”det ved jeg ikke…”. Det var et lækkert svar i et terræn på omkring 500 hektar… Efter en lille time fandt vi dog Frank og fik ham med hjem. Der var også noget med Lars Dyrby som kørte fast med sin Chevy 60’er og blev trukket fri, hvorefter han fandt ud af den faktisk havde 4x4 og fik trykket knappen ind, hvorefter den kørte fint overalt. Eller Tommy som fjernede nøglerne fra Teddys ræser – men ikke fortalte Teddy det, hvorefter alle blev kaldt tilbage til start. Krüger gjorde også hvad han kunne for at få fingrene i pokalen, da han farede vild mens han viste vej til trialbanerne med 25 deltagere på slæb. Noget med at han fik øje på Rudis VX100 i horisonten og skyndte sig efter den – men hovsa, der sad en intetanende gammel mand bag roret i den VX100 som fik sig en lille overraskelse da han pludselig blev omringet af en hel TrialCup.

Men ak og ve, den sande vinder slægtede sidste års vindere lidt på. De fik nemlig nedbrud kort før teknisk kontrol – med bilen… Dette års vinder havde ellers forberedt sig fint og endda skruet i bilen dagen før med stumper som var blevet fragtet til Vejers. Men den stakkels fører selv kom vist i et værre uføre. Efter generalforsamlingen skulle han nemlig lige indtage et par øller i godt selskab. Men du godeste – det tog en kende overhånd. Ulrik, Jacob, Frank, Ricki og Robert + kammi endte på et lille lusket og forhekset sted hvor alkohollet bare blev ved med at være der uanset hvor meget man drak af det. Bartenderen gjorde ellers sit ved også at give en del omgange eller flere. Det endte med at de tre førstnævnte ikke alene drak hinanden midt over, men sønderrev hinanden i en fæl mikstur af godt øl og små skarpe… Hvad skæbne Frank Larsen led, efter at de alle tre havde vækket hele campingpladsen i en lys morgentime, ved vi ikke, men det lykkes ham dog at komme i terræn om lørdagen, omend med solbriller på. Jacob Malskær blev fulgt i seng af betænksomme Ricki – han valgte dog at forlade den adskillige gange i løbet af natten for at skælde græsset bag campingvognen ud – det lød i hvert tilfælde sådan… Han kom dog op lørdag til tiden – om det var frygten for at Ricki skulle køre hans ræser vides ikke, men formodes at have haft stor indflydelse. Men, men, men – den stakkels Ulrik Simonsen er vist ikke tidligere observeret så grønlænderstiv på noget tidspunkt i klubbens historie. Efter at have fundet sin campingvogn nåede han aldrig længere end sin håndvask, men den nåede han så også til en del gange. For Ulrik var truslen om Lasse bag rattet i ræseren åbenbart ikke stor nok til at forlade sin campingvogn, eller også turde han ikke gå forbi vasken – det vides stadig ikke. Et er dog sikkert – ræseren kørte fantastisk den dag, og Ulrik fik pokalen over dem alle for sin fantastiske præstation – eller mangel på samme. Endnu en gang tillykke med kvajepokalen Ulrik, håber du når med din bil til teknisk kontrol næste gang, og pas godt på pokalen til vi skal i gang til næste år! J

Hilsen Thomas