EN RIGTIG GOD FERIE

Det var Lørdag den 20 Juni, Jeg havde lovet Frank Larsen at komme ned med klubbens cargoliner, det blev lidt sent og Frank var ikke hjemme, godt så ingen kaffe, hvad gør vi så, jo vi kunne jo måske lige besøge min søster, hun bor 65 km nord for Paris, så vi vender snuden syd på ned til transportcenteret ved Vejle, ind i og få vekslet til euro, nu går turen ned gennem Tyskland, krydser Belgien og ind i Frankrig, vi holder uden for søsters hus Søndag morgen og nu kan jeg endelig få den kop kaffe jeg havde tænkt på de sidste 12 timer.

Nå, men søster havde tid til så megen snak, hun skulle i byen og stå for noget indskrivning til et eller andet cykelløb der køres i Frankrig om sommeren, vi fulgte med hende, det kunne da være meget sjov at se hvordan det forgår. Efter nogen tid omgivet af franskmænd og damer i trikot og mumlebukser, står der pludselig en ældre mand og spørger lidt uforståeligt ”parle you dansk” Jeg måtte jo indrømme at det var nok lige netop det sprog jeg var bedst til. Han var en meget venlig og snakkesalig, blandt andet at han som ung i 1949 var lidt af en ustyrlig bandit, blev sendt til Danmark på opdragelses anstalt på Sjælland og fik job på Sorø mejeri i 7 måneder, efter sin tid i Danmark var han blevet så betaget af den danske kultur og måden at bygge huse på, at han 20 år efter byggede et dansk hus i Frankrig

Det skulle jeg endelig komme og se, Jeg tænkte at han var nu så rar og der ville ikke gå fra mig, hvis det kunne glæde ham, så det var en aftale. Tiden kom og jeg kørte op og så lidt på det såkaldte danske hus, dansk og dansk, jeg ved nu ikke rigtig, jeg syntes at der var temmelig store detaljer han havde overset. Nå men huset var nu en meget flot bolig, jeg fandt ingen K3er, eller 5er. Men noget meget mere interessant, i garagen under huset stod et meget flot eksemplar af en Willes Jeep MB2 fra 1942, Han kunne tydeligvis se min begejstring for køretøjet, straks kom en lang forklaring om vidunderet.

Jeepen var med i 2. verdenskrig, Den blev formentlig smidt ned med faldskærm fra de amerikanske flyvere, der i tusindvis kom ind over Frankrig sommeren 1944, det vi i dag kender som Ddag. Nordmandiet

Jeepen kørte for amerikanerne indtil de pakkede alt sammen og forlod Europa i 1946. Nu fik Jeepen en hvil på ca. 13 år. På en amerikansk losseplads. Nu ville skæbnen at køretøjet blev fundet frem, den skulle igen gøre tjeneste, men dog i et lidt rolige Europa. Marcial hjælpen forærede jeepen til en fransk bondemand som erstatning for de skader invasionen havde forvoldt bondens gård og familie, flere år tilbage.

Jeepen var en fornem gave i den tid hvor det mest almindelige træk dyr var heste.

Jeepen måtte i marken med plov harve. fik monteret frontlæsser,

Hjemme på gården blev brugt som motor på rundsav, vaskemaskine og i høsten det store tærskeværk.

Først midt i 60ern fik jeepen fred, det var da min gode ven Gustave Franckaert, tilfældigvis cyklede forbi gården og så jeepen sat tilside under nogle buske. Gustave har selv en lang karriere ved det franske militæret, bladanet ørken krigen i Algeriet (Nordafrika) og da han så dette udslidte køretøj, var der kun et at gøre. Købe den, Han smed sin cyklen i grøftekanten og gik i ind på gården for at finde bonden for at stå en handel af. Da bonden hørte hans ønske om at købe Jeepen. Var hans eneste ord. ,,Frit oversat til dansk,, Købe, du ka sku bare ta den gamle rustbunke med, der står et par trækasser med affald i laden der skal med den væk, Gustave fik hurtig hentet Jeepen hjem og det viste sin at det i trækasserne var original værktøj og reservedele, militæret fragtede med rundt under krigen. Gustave fik bilen tømt for fuglereder vasket og gennem mange år fik han den sat i stand, meget fin stand.

I de sidste par år har den været til stor lykke for gustaves børnebørn, når han køre ture med dem gennem byen, kan han se folk tænker. Hold da kæft. Den mand er ikke normal og nu er han ved at ødelægge børnebørnene, med sit militær snak og gamle biler.

I sommeren 2004 drog Gustave afsted til et lille lokalt cykelløb og mødte mig og til min store glade blev jeg budt på en længe køretur i den franske natur, på markveje, igennem store skove og det må siges den fine Willes Jeep MB 2 vakte en del opsigt.

Man kunne sagtens drømme sig tilbage i tiden, efter en time bag rattet, der er utrolig mange små veje i området og den måde de laver indhegning på, en stor kæp i jorden hvorpå der er tvundet flere meter pigtråd uden strøm,

Mon ikke det var sådan vi gjord det i 1942 her i landet.

Under turen så vi et bombekrater.

Nej. Gustave viste mig en gammel Eg, der var blevet ramt af lynet. Lige meget hvor ujævn vejen var om det gik op eller ned, kom der ikke den mindste mislyd fra bilen.

Kun en dejlige snurren fra motoren

Faktisk den samme som fra en gammel grå Ferguson.

I Frankrig er der mange små og meget charmerende landsbyer, i en af de byer stod denne æblepresser midt på torvet, en kæmpe på 5 x 8 m fra gamle dage, flot restaureret,

Regionen Pecadiet er kendt for deres æble cider og øl brygget på æble

Æblepressen blev trukket rundt af heste eller okser, bundet til hjulet nederst til højre,

Æblerne lå på pladen længst til venstre,

Den kæmpe træstamme bliver nu ved hjælp af gevind på den lodrette stamme, skruet ned og saften sprøjter ud.

Efter 3 timers hygge kørsel sluttede vi af med et kig på en gammel vandmølle. Det viste sig at den gamle mand der modtog os, var tysker,

Han var tysk soldat i Frankrig under 2 verdenskrig, en dag blev han taget af den franske hær, og betragtet som krigsfange. fik straffearbejde på møllen, her blev han forelsket i datteren på møllen, efter krigen blev de gift, han har aldrig sat sine ben i Tyskland siden den dag han forlod sit hjemland som ganske ung, nu lever de tilsyneladende et lykkelig liv på den gamle mølle her 60 år efter.

Jeg vil aldrig glemme den fantastiske eftermiddag sammen med

Gustave Franckaert og Jeepen i Frankrig.

Nå, efter en god ferie, skulle jeg køre den lange vej hjem alene, da jeg holdt ind på en tankstation ved Køln, mødte jeg en mand der gerne ville med en 4 timer nord på, Han talte fint engelsk og kunne fortælle at han endelig kom fra New Zealand og havde kørt meget offroad på de store får farme…. Nej nej nu må det være slut.. den historie må i få en anden gang.. Men jeg kom godt hjem

MVH. Finn Nørlem Jensen