Et sne eventyr.

Søndag den 5/1 2003 faldt der endelig rigelige mængder af sne over dele af lille Danmark. Når sneen falder kommer den lille dreng op i en, men jeg har ingen kælk eller bobslæde, så jeg "nøjes" med at køre en tur i min 42.

Efter at have "pløjet" rundt et par timer på det centrale Amager, fandt jeg nogen dejlige store snedriver ude på Refshaleøen (bag det gamle B&W). Det var tydeligt at snerydning havde lav prioritet derude, og trafikken var tynd nok til at man kunne "slippe dyret løs". Da jeg have lavet MT spor på alle vejene derude besluttede jeg at vende kareten.

Da jeg drejede til venstre på - hvad der viste sig som en smal grusvej, og ikke en stor plads - røg forhjulet ned i et lille hul og det begyndte at knage af is der revner!! Derefter røg hjulet yderligt ned i et meget dybt hul og et kort øjeblik vidste 42'eren ikke om den skulle ligge sig på siden eller stille sig på 3 hjul. Jeg troede jeg var kørt i en inddæmmet sø/vandhul - det hele var jo dækket af sne. Hjertet begyndte at galopere og et kort øjeblik og jeg så for mig at min bil og mig "forsvandt i dybet".

Efter at have konstateret ved selvsyn (jeg stak lige fod og ben i vandet), at det bare var et dybt mudderhul, kom hjerterytmen ned under 150. I mit forsøg på at komme op igen satte jeg den rigtig godt fast - begge forhjul sad i et mudderhul og det ene baghjul stod på isen, det andet i mudderhullet - jeg kunne ikke gøre andet end at ringe efter hjælp. Jeg prøvede at ringe til Brian fra vores nystiftede BJ-klub (http://www.bj-klub.dk - en klub for Toyota biler der alle har tydeligt slægtskab med "Toyota BJ-Jeep" fra 1951 - som den licensbyggede Jeep hedder i Toyota-sprog), det kunne jo være han også var ude at lege - og jo der var gevinst.

Brian kørte beredvilligt ud for enden af Amager for at hjælpe mig fri. Efter gentagende forsøg med stropper og håndspil måtte vi kaste "håndklædet i ringen". I vores forsøg på at få min bil op stak jeg lige det tørre ben i vandet, så jeg kunne føle den kølige brise - jeg havde stadig lidt adrenalin i kroppen til at holde min tær varme med.

Brian greb resolut mobilen (dejlig opfindelse) og ringede til Jesper Havn (endnu et BJ-Klub medlem), der sad i sin (træpille-fyrs-) varme stue hjemme i Hellerup. Efter en kort overtalelse var Jesper på vej mod Amager, og Brian aftalte at køre ham i møde.
Imens sad jeg i den sparsomme varme (sådan noget laver man jo ikke om sommeren) i min 42 og forsøgte at erindre hvordan det var mine tær føltes - der går 20-30 minutter før de kommer og jeg skal indrømme at der faldt en del bandeord over mig selv, blandet med hede drømme om spil, spær og andet eksotisk materiel, men flest bandeord - jeg var ikke rigtig tilfreds med mig selv, jeg frøs og verden var ond og uretfærdig.

Pludselig dukkede der to umiskendelige aftegninger af 42'ere op i natten (jeg satte den fast lidt over halv otte og nu var klokken lidt over ti) og en HJ60/61'er! Den ene 42 var som ventet Brian og den anden Jesper. Jeg må indrømme at mit forkromede overblik var lettere anløben på daværende tidspunkt og jeg havde igen klar ide om hvordan jeg skulle komme fri, men Jespers dirigerede med myndig hånd og trak mig fri med sit spil på ingen tid. Pludselig så verden ikke så ond ud længere, mit "verdensbillede" blev ændret til en bibelsk julestemning.

På vej fra arnestedet køre vi i samlet flok forbi en stakkel der var kørt fast i sin bimmer, og endnu engang trådte Jesper til og trak ham fri.
På den lokale Shell-tank fejrede jeg aftens begivenheder med en "omgang varm chokolade" - jeg er bange for at jeg ikke kan lade det blive ved det - Jeg skylder en stor tak til Brian Elmbæk, Jesper Havn Eriksen, Bent Humlegård alias "Humle" og Michael for deres indsats den første søndag i år 2003.
Jeg vil hermed bringe en opfordring til at kikke på http://www.bj-klub.dk. Eller ringe til Brian på 32 46 16 06 eller 51 22 11 12


Hilsen
Jacob Juel Sørensen, BJ-klub medlem og Toyota 4WD medlem (nr. 302).