En suveræn klub…..

Oksbøl, mudder og sand, bakker, grøfter og firehjulstrækkere. Og påske. Det hører sammen. For anden gang havde jeg fornøjelsen af at deltage i Safariløbet. Nu har jeg været til 2 x Hærvejsløb, 1x Natløb og 2 x Safari. Hver gang har det været en udsøgt fornøjelse at deltage. Ikke bare er det nogle fantastisk flinke, rare og hjælpsomme medlemmer der findes i denne klub. Det er også en klubledelse der forstår at lave spændende og gode arrangementer.

Noget af det jeg synes er så godt, er at selv om man - som jeg - kommer og deltager med min Mitsubishi kassevogn, er der ikke nogen som ser ned på én af den grund. Tværtimod udtrykker mange at de synes det er frisk gjort, og en del er lidt forbavset over hvor godt den klarer skærene. I sådan en mærkeklub kunne man ellers godt frygte at man ville være ugleset. Men det er under ingen omstændigheder tilfældet her - der er intet mærkesnobberi. Dog vil jeg nok gå efter en Toyota næste gang jeg skal skifte bil - om mange år.

Til dette Safariløb var der mange biler. Rigtig mange. Over 40. Så man må jo sige at arrangementet er en succes. Og det er der ikke noget at sige til, og for klubledelsen må det være skønt at se sådan en opbakning.

Men ingen roser uden torne. For der er jo en risiko for at man kvæles i sin egen succes. Her vil jeg gerne påpege, at nok var det en fin rute, og nok var det et fantasifuldt oplæg, men det betyder jo også at forventningerne bliver skruet i vejret. Nu var der jo det problem at vi ikke kunne få lov at køre hvor klubben havde håbet, hvorfor der måtte laves en ny rute.

Det har naturligvis ikke gavnet planlægningen af arrangementet. Men 40 biler er ganske enkelt for mange. Ventetiderne der opstod som følge af det, var simpelthen u-udholdelige. Det betød direkte at oplevelseselementerne, som jo var det vi kom for, var for få. Der var langt mere smæk for skillingen sidste år, hvor Åge Mokken var sjakbejs.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan man kunne gøre det bedre, for jeg har ingen erfaring i det. Det var jo heller ikke på nogen måde dårligt, men altså heller ikke optimalt. Dog kunne jeg forestille mig, at havde man delt holdet op i 3 mindre hold og hver sin rute, eller ruten lagt så holdene kunne sendes hver sin vej rundt, så ville man måske have fået mere action for de samme penge. Der var jo 3 officials med rundt, og hvis de 3 i stedet for at placere sig i front, i midten og som bagtrop, havde det måske været smartere hvis de havde ledet hver sit hold, og så udtaget bagtrop blandt deltagerne.

Med den lille dråbe malurt i bægeret, var det dog alligevel værd at være med, for der var jo både gode indslag og gode muligheder for at køre fast, og blive trukket fri. Det gik desværre slemt ud over vores gamle makker fra natløbet, for bedst som vi skulle igennem en ordentlig balje vand, så gik han i stå ude midt i det med sin Hi-Lux. Derfor var vi jo lidt spændte, men vi kom igennem uden problemer. Så skulle vi jo lige hen og se hvad der var i vejen, og kæk som jeg jo var, kunne jeg ikke dy mig for at sige "det der er jo bare noget de der Hi-Lux'er gør" - men han havde jo desværre taget vand ind i indsugningen, og var bange for at nogle af plejlstængerne kunne have taget skade, så jeg burde jo nok hav udvist lidt mere finfølelse. Heldigvis er han jo mekaniker, så han kan jo selv fixe problemet. Men træls, det var det for ham, for han måtte køre til nordjylland på 3 cylindre.

Blindkørsel blev vi heller ikke forskånet for. Det er altså en særegen oplevelse at køre gennem en skov med huen trukket ned over øjnene, og kun styre efter de anvisninger CO-driveren giver. Men det er sjovt.

Som nævnt var det alt i alt en god dag, og vorherre smilede til os med sit fine påskevejr. Når man så er sammen med en masse flinke mennesker der alle har samme interesse, og nogen af dem en masse erfaring, hvad mere kan man så ønske sig?

Vi ses forhåbentlig næste år igen.

Carl