Nattrophy Aalborg

 


En opfordring til alle 4x4 kører. Så tag jer sammen vi gider ikke at skrive mere, printeren er snart tom for blæk.

Denne gang var det mini Team Vitved, der var en tur i det grønne. Teamet bestod af Frandsen i sin Nissan Patrol, Mini Mulle Stefan til en afveksling i sin 70ér og Bent Burger i sin Nissan Patrol.

Vi kørte til Aalborg fredag eftermiddag og havde en dejlig forplejning hos formand Finn Julemand. Natten til lørdag gik med at slukke tørsten og diskutere verdenssituationen. Sengetid meget sendt.

Op tidlig morgen og tømme Burgers hjul for Smedebæk mudder.

Vi skulle starte dagen med et løb på gokartbanen. Første omgang gik godt, men resten af tiden kørte vi af H´til. Blandt andet turboderede vi søjlen midt i centeret.

Da vi var færdige med at køre med gokart, ville vi ud og vise at vi kunne køre 4x4 i stedet for. I samlet kolonne kørte vi til Hvorup øvelsesterræn. Team Bertelsen lavede et godt foredrag om brugen af spild samt grej, som nye 4x4 kører kunne have meget gavn af.

Eftermiddagen gik med at gennemføre 4 baner, samt give de nye kørere lidt gode råd. Det lykkedes for det nye hold at samarbejde og komme ovenud af bakken. Sidst på eftermiddagen gennemgik vi et syn, og herefter var det pause til kl. 22.30.

Vi lagde ud med  at ødelægge Frandsens fortøj og måtte køre sådan resten af natten. Efter omstændighederne gik det meget godt. Meget tidlig morgen blev der serveret morgenmad, hvorefter vi endnu engang måtte stå øverst på skamlen og have den trælse fornøjelse at skrive igen.

Tak til de nye for et godt arrangement, vi glæder os til næste gang.

 

         Med venlig off-road hilsner  Team Mini Vitved

 

         p.s.  Send mere blæk så vi kan skrive igen.